Baggrund og idé
Mit kunstneriske virke er blandt andet dedikeret til at dokumentere og formidle både historiske og nulevende kvinders betydning. Gennem mine værker fortolker og viderefører jeg deres arv, så de fortsat kan inspirere kommende generationer. Deres udholdenhed, autenticitet, nærvær og mod danner fundament for refleksion over vores fælles historie og nutidens bestræbelser på diversitet og ligestilling.
Mine værker skaber en visuel fortælling, hvor en stiliseret, tidløs scene danner rammen for eftertanke. Uden for rammen forbliver uendeligheden, mens der indenfor opstår en ro, der lader kvindernes tilstedeværelse træde frem. Gennem dette kunstneriske greb opstår et rum, der inviterer beskueren til at reflektere over kvindernes historiske og nutidige betydning. Vores alles historie.
Formål
Projektets formål er at skabe nye erkendelser og social forståelse af disse kvinders rolle i historien og samfundet. Gennem portrætter og stemningsbilleder søger jeg at synliggøre deres bidrag og give dem den plads i kulturhistorien, som de ofte er blevet nægtet. Projektet har siden 2015 bidraget til en bredere, mere nuanceret fortælling om kvinders position og indflydelse – fortid, nutid og fremtid.
Med dette projekt vil jeg sige tak til de kvinder og mænd, som vi står på skuldrene af. De som har gjort det muligt, at vi har opnået større frihed og mulighed for at leve som mennesker i egen ret uanset køn, alder, overbevisning, religion og farve.
Vi inspireres af deres engagement, vedholdenhed, arbejdsomhed og mod! De bliver til rollemodeller, vi kan møde i mit kunstprojekt. Jeg har hidtil valgt at fokusere på den ene halvdel af jordens befolkning – kvinderne – og udfylde det tomrum, som Margrethe Vestager skriver om i sit forord til bogen. I bog II inddrager jeg en række mænd, som med deres virke på hver deres måde har brudt med det traditionelle syn på kønnene og sat fokus på kvinden, som meningsdanner og en person i egen ret.
Det er med mine bøger, foredrag og værker min ambition at understøtte FN’s femte verdensmål om at fremme kvinder og pigers universelle rettigheder og muligheder, og dermed gøre verdensmålene til hverdagsmål.
At blive portrætteret ved Margrethe Vestager
Cand.polit, EU-kommissær og tidligere næstformand EU
Agnete Brinchs portrætter – kvinder, der forandrer verden
Hvorfor et portræt? Hvorfor Agnetes portrætter? Jeg interesserer mig for forholdet mellem mennesker, fordi det er i forholdet til andre, vi kan ændre hinanden og os selv. Og et portræt er netop et forhold: En relation mellem kunstner og den, der bliver portrætteret. Det menneske, som du ser på billedet, er jo det menneske, som kunstneren har set – det er en fortolkning af et menneske. Så kunstneren er til stede og i Agnetes tilfælde meget til stede i billedet. De farver, som Agnete ser i hud og hår, kan jeg ikke se i et ansigt. Men når Agnete viser mig dem i et portræt, så ser jeg farverne – og den dybde som de giver. Derfor fungerer portrættet også som en invitation til at møde det menneske, som er portrætteret – kunstneren har lavet sin version, du er inviteret til at danne dig dit eget indtryk. Jeg oplever kvinderne, som Agnete portrætterer, som både intimt tilstede og let distancerede eller eftertænksomme. Det imponerende, smukke farvespil i ansigtets hud og udtrykket i kropsholdning, øjne, mund synes netop at sige det:
“Kom! Lad dig inspirere – men tro ikke, at du får sandheden om hvem jeg er”. Jeg synes, at det er respektfuldt og rigtigt.
Det er mærkeligt at se sig selv fortolket. Jeg er der, og jeg er der ikke. For mig er der intet andet valg end at overlade portrættet til sig selv – og selv se på det som en kilde til inspiration, snarere end den fulde sandhed om mig.
Der er brug for, at vi inspirerer hinanden. Især som kvinder. Der er et tomrum i historien, hvor kvinderne burde være. Det skal fyldes ud. Og der er en verden, vi skal forandre, så vi reelt kan leve ligeværdige og mangfoldige liv med plads til de forskelle, der afspejler den enkeltes valg. Sådan at vi skaber en fremtid uden et tilsyneladende tomrum, der hvor kvinderne er – fordi kvinder stadig må tåle ulige løn, ulige magt, ulige sikkerhed og tryghed.
Agnete Brinchs portrætter inspirerer mig. Nye farver, toner, indsnit og indkig til Thit Jensen, Karen Blixen inspirerer. De viser kvinder, som traf det valg at være til stede, være synlige, handle. Derfor forandrede de vores verden og banede vejen for os andre. Og det er et valg. Men fordi portrætterne ikke er konfronterende og ikke klæder mennesket af, så bliver der en del af deres liv ufortalt – noget de holder for sig selv. Og det er meget bedre end at få “hele historien”. Det giver plads til ufuldkommenhed, fejl, det levede liv. Og dermed plads til den inspiration og det skub, som vi har brug for: Vores verden trænger til forandring og vi kan gøre det sammen.
Suzanne Brøgger
Nicoline Larsen
Karen Blixen