Esbjergkvinder

Billedkunstner Oda Peters tog afgang fra Kunstakademiet i 1916 og flyttede til Esbjerg, da hun i 1919 blev gift med arkitekt Harald Peters. Hun boede i byen de næste 14 år og tog i hele perioden aktiv del i byens kunstliv. Samtidig var hun en flittig udstiller på Charlottenborgs Forårsudstilling, som hun bidrog til gennem 60 år. Oda Peters er mest kendt for sine landskaber og figurbilleder, herunder landskaberne omkring hjemmet i Esbjerg. Esbjerg Kunstmuseums samling blev i begyndelsen af 1920’erne startet af Esbjerg Kunstforening, der som et af de første værker købte et maleri af Oda Peters.

Kvinden ved siden af manden Heda Lyngbo var gift med kunstmaleren Christen Lyngbo (1871-1968), kendt som hedens, klitternes og den vestjyske naturs maler. Heda Lyngbo var den anonyme hustru bag sin mere kendte ægtemand. De bevarede breve fra Hedas hånd viser hendes – skjulte – rolle som sin ægtemands støtte og som den, der varetog kontakten til parrets netværk. Brevene giver os en historisk indsigt i en kunstners rejser, liv og levned.

Oversygeplejerske Karen Johanne Nielsens begyndte sit virke som sygeplejerske som 19-årig, da hun i 1900 blev ansat på det dengang lille kommunale sygehus i Esbjerg med ti medicinsk-kirurgiske senge og en epidemiafdeling for 24 patienter. Efter forskellige ansættelser, bl.a. i Berlin, tiltrådte hun i 1910 som oversygeplejerske på Esbjerg Sygehus, en stilling, hun varetog, indtil hun gik på pension i 1943. Karen Johanne Nielsen indførte teoretisk undervisning af sygeplejeeleverne. Hun satte sit mærke regionalt og på landsplan ved sin energi og fremsynethed inden for provinssygeplejen og den teoretiske sygepleje. 

Rengørings-, vaske- og vågekone samt avisbud og hjemmesyerske mm. Farmor til fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen Maren Rasmussen var en af de mange kvinder, der levede nøjsomt og stille – som sørgede for sin familie uden de store falbelader. Fra hun var 17 år overtog hun husholdningen og passede sine syv søskende efter morens død. Hun blev gift som 22-årig og fik syv børn, men blev forladt af sin mand, da han rejste til Amerika. Som alenemor arbejdede hun fra morgen til aften med rengøring, vaskeri og avisuddeling for at forsørge sine børn. Trods fattigdom sikrede hun dem alle en uddannelse og tog senere to børnebørn til sig. Hendes styrke og omsorg for familien var med til at lægge...

Ravsliber Rav Sine blev født på Fanø, og hendes store interesse for rav og evne til at slibe rav til smykker grundlagde en livsbane, som kulminerede med en præsentation af hendes ravarbejder på Verdensudstillingen i New York i 1939. Rav Sine passede sine forældre indtil deres død i 1924, hvor hun flyttede til København og kunne opleves iført sin Fanødragt, mens hun sleb rav til kunsthåndværk. Rav Sines værker blev solgt i den danske butik i Paris, i flere københavnske forretninger og på Amerikabådene. Rav Sine var i 1953 medinitiativtager til den første Fannikerdag i Nordby – en begivenhed der stadig finder sted hver sommer.

Teglværksarbejder og sandormegraver Nicoline Larsen kom fra små kår og arbejdede hele sit liv. Som ung lærte hun at sy og vandrede efter tidens skik rundt til husmødrene på landet med sin symaskine. Senere fik hun arbejde på Måde Teglværk, hvor hun vendte mursten i 46 år. Uden for sæsonen på teglværket ernærede hun sig som ormegraver på vaden. Hun blev kendt som Danmarks ældste aktive teglværksarbejderske og arbejdede indtil få måneder før sin død. Hvert år vendte hun omkring en halv million sten i tørreladen, trådte let og ubesværet på hønsestigens trin, for at nå de øverste hylder i de høje reoler og arbejdede med imponerende styrke. Trods folkepension fortsatte hun, fordi hun ikke kunne...

Slagterkone, entreprenør og iværksætter Vera Mou var gift med slagter Sigurd Mou, og sammen drev de en mindre slagterforretning på Hjertingvej i 1960’erne. Da Vera opdagede, at kunderne var helt vilde med de kødboller, hun lavede efter sin mors opskrift, blev det startskuddet til det, der senere blev kendt som Mou Supper – og ikke mindst masseproduktionen af de berømte boller.  I dag foregår produktionen stadig på det anlæg i Tarp ved Esbjerg, som Vera og Sigurd Mou fik bygget, da slagterforretningen blev for lille. Vera Mous opfindsomhed og arbejdsomhed skabte et af de mest elskede varemærker i de danske hjem siden 1970’erne. 

“Kunstner først, menneske efter” Marie Luplau var præstedatter fra Varde. Hendes mor var ivrig forkæmper for kvindelig valgret, og selv blev Marie Luplau en af de kvindelige kunstnere, der aktionerede for at skaffe kvinder adgang til Kunstakademiet i 1874. Marie Luplau beskrives som den første danske kvindelige friluftsmaler. Hun opsøgte igen og igen sin hjemstavn i Sydvestjylland og malede blandt andet en række landskaber af klinterne ved Ho Bugt og skildrede det såkaldte Lille Esbjerg med de jordhytter, nogle af havnearbejderne boede i, mens Esbjerg Havn var under opførelse.  Sammen med Emilie Mundt gjorde hun alt andet, end hvad samfundet forventede af kvinder i slutningen af...

Billedkunstner Emilie Mundt kæmpede for kvinders rettigheder og bidrog selv til ligestillingen ved at oprette en kunstskole for kvinder sammen med sin partner Marie Luplau (1848-1925). De to kunstnere havde i 1874 afprøvet grænserne på Kunstakademiet ved at søge ind. De fik afslag med den begrundelse, at de ikke kunne tegne efter mandlig nøgenmodel. Man frygtede fra akademiets side, at synet af den nøgne krop ville vække upassende lidenskaber hos kvinderne. I stedet grundlagde de deres egen skole, som fik stor betydning både praktisk for kvinder med kunstnerambitioner og i en større politisk sammenhæng, hvor deres skole lagde pres på det forstokkede Kunstakademi. Emilie Mundt var en...

Formand for Regionsrådet i Syddanmark, næstformand i Danske Regioner og Venstre. (Stephanie Lose har siden forladt regionspolitikken for at udøve hvervet som økonomiminister.) Stephanie Lose er venstrepolitiker med stort V, og har været engageret i politik siden ungdomsårene. Som regionsrådsformand i Syddanmark var Lose er en markant stemme i dansk sundhedspolitik. Hun havde fokus på bredt samarbejde og løsninger for borgere og patienter. Hendes 147.486 personlige stemmer ved valget i 2021 understreger vælgernes opbakning. Hun har kæmpet for flere hænder i sundhedsvæsenet og mere tid til patienterne. Forebyggelse, lighed og værdi for patienten var centrale pejlemærker i hendes arbejde,...