TÆNK PÅ ALT HVAD DU HAR KÆRT – At male er at håbe
Fanø Kunstmuseum 2024
Galionsfigur på land
Dette værk er udført efter et oplæg ved fotograf Rikke Dahm. Ung kvinde som en vandrende Galionsfigur på land. En historiefortæller, der kæmper for ordentlighed, retfærdighed, ligeret, fred og meget mere.
Agnete Brinch udtaler: Jeg har lagt penslen, og det er op til beskueren at lægge sin egen historie i figuren. Galionsfiguren er gået på land og er som jeg en ”landkrabbe”, som lever tæt på havet. Her bor og arbejder jeg og har gjort det det meste af mit liv.
Galionsfiguren giver mig en nysgerrighed og en figur, som jeg kan modellere ind i alle mulige sammenhænge. En uudtømmelig kilde til historiefortælling. Hun er en kvinde på vej. En kontrastfyldt figur med sin blide skikkelse iklædt boksehandsker.
Værket kan ses i værkstedet.
