SOLO udstilling Fredericia Kunstforening 2025.

Kvinder der forandrer verden
2015-2025
Kvinder der forandrer verden fylder 10 år og det fejres med en SOLO udstilling i Fredericia Kunstforening.
Ved ferniseringen afsløredes de sidste nye værker i serien.
Cecil Bødker, der blandt mange priser, modtog De Gyldne Laurbær i 1983. Hun var en alsidig forfatter, men nok bedst kendt som børnebogsforfatter og således en af de mest læste indenfor sin genre. Hendes bøger er oversat til flere sprog og flere også filmatiserede.
Cecil Bødkers ene datter, Madena, var med ved afsløringen af Cecil Bødkers portræt.
Særligt ved denne udstilling er, at der er blevet plads til en mand. Komponist og dirigent Carl Nielsen og sammen med ham, hans hustru Anne Marie Carl Nielsen, som var den første danske kvindelige billedhugger, der skabte monumenter. Herunder også Dronning Dagmar, der står på Slotsbanken ved ruinerne af Riberhus Slot.
En skildring af Dronning Dagmar er også en del af udstillingen.
Udstillingen kan ses frem til den 28. september 2025.
Kunstrute i Esbjerg
I 2022 malede kunstner Agnete Brinch en række portrætter af kvinder, som på den ene eller anden måde har haft – eller stadig har – betydning for Esbjergs historie og udvikling.
Værkerne sætter ansigt på de kvinder, som historien ofte har glemt. Fra fiskerkvinder og esepiger til kunstnere og pionerer, der kæmpede for ligestilling.
I et tæt og eksperimenterede samarbejde med Esbjerg Kommune er det nu lykkedes at udsmykke i alt 34 “lyskasser” i det centrale Esbjerg med udvalgte værker i portrætserien.
Der var fernisering på udstillingen fredag d. 7. marts 2025, og de udsmykkede “lyskasser” kan ses i Esbjergs gader i de næste fem år.
De portrætterede kvinder har fået deres egen hjemmeside hos Esbjerg Kommune, hvor øjet og øret kan gå på opdagelse.


Gå en tur rundt i Esbjergs gader og mød fx fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussens farmor, Maren Rasmussen.
Hun var alenemor til syv børn, og forsørgede sin familie som rengørings-, vaske- og vågekone samt avisbud og hjemmesyerske mm.
Scan QR-koden på elskabet, og hør eller læs hele historien.
Du kan også møde Oda Peters, som er mest kendt for at have malet landskaber omkring hjemmet i Esbjerg. Flere af hendes værker kan ses på Esbjerg Kunstmuseum.


Sanne Salomonsen (f. 1955)
Afsløringen af det nyeste portræt i kunstprojektet KVINDER DER FORANDRER VERDEN fandt sted i København på It’s a Club i Oktober 2024.
Sanne Salomonsen er en af Danmarks mest markante sangerinder inden for rock og pop. Hun begyndte sin musikalske karriere i en ung alder og har siden etableret sig som en central figur i dansk musikliv.
Efter at have overvundet en alvorlig hjerneblødning og markeret sin triumf med comeback-albummet Unico i 2009, blev Lusitano-hingsten Unico et symbol på håb og fornyelse og har spillet en central rolle i hendes helingsproces. Gennem de mange timer i sadlen har hun fundet ro og balance, hvilket har styrket hendes evne til at komme tilbage på scenen med fornyet passion.
Jeg inspireres af Sanne Salomonsen som et symbol på, hvordan mod og kreativitet kan overvinde livets udfordringer. Hendes kreative energi og personlige styrke er til stor inspiration for mange kvinder.
TÆNK PÅ ALT HVAD DU HAR KÆRT – At male er at håbe
Fanø Kunstmuseum 2024
Galionsfigur på land
Dette værk er udført efter et oplæg ved fotograf Rikke Dahm. Ung kvinde som en vandrende Galionsfigur på land. En historiefortæller, der kæmper for ordentlighed, retfærdighed, ligeret, fred og meget mere.
Agnete Brinch udtaler: Jeg har lagt penslen, og det er op til beskueren at lægge sin egen historie i figuren. Galionsfiguren er gået på land og er som jeg en ”landkrabbe”, som lever tæt på havet. Her bor og arbejder jeg og har gjort det det meste af mit liv.
Galionsfiguren giver mig en nysgerrighed og en figur, som jeg kan modellere ind i alle mulige sammenhænge. En uudtømmelig kilde til historiefortælling. Hun er en kvinde på vej. En kontrastfyldt figur med sin blide skikkelse iklædt boksehandsker.
Værket kan ses i værkstedet.

Billeder fra udstillingen på Fanø Kunstmuseum 23. marts-26. maj 2024.
Tidligere udstillinger
2024
It’s a Club, København, oktober-november
Museo Irpino, Avellino, Italien, oktober-november
Fanø Kunstmuseum, solo udstilling, marts-maj
Karen Blixen Museum, Nairobi, Kenya, solo udstilling
2023
Vestjyllands Kunstpavillon, solo udstilling
Himmerlands Kunstmuseum, solo udstilling, juni-august
Værkstedsudstilling i forbindelse med Wadden Tide, Blåvand
2022
Esbjerg Kunstmuseum, Esbjerg Museum og Esbjerg Musikhus, solo udstilling, oktober-november
Nymindegab Museum, En samtidskunstner følger i fodsporene på en kunstnerkoloni, april-juli
2021
Karen Blixen Museum, Rungstedlund, november-december
Baunhøj Mølle, Grenaa, juli
Museum Hex, Ribe. Særudstilling, maj-oktober
2020
Esbjerg Musikhus, Filmpremiere på mini-dokumentar af Morten Fog og udstilling, oktober
Oxymoron Communications, København, maj
Kunstforeningen GL STRAND, København, marts
2016-2020
Art Herning
2019
Frederikshavn Kunstmuseum, oktober
Gallerie Rasmus, Odense, maj
GAMMEL til NYT, Hamborg, februar
2018
Frederiksborg Slot, særudstilling, oktober
Crossover Art Gallery, München, Tyskland
2017
Galerie Rieck, Kiel, Tyskland
Varde Kunstforening
2015
Lungberg Museet, Sverige
Frederiksborg Slot, Portrait Now
