Agnete Brinch portrætter – kvinder, der forandrer verden.
Hvorfor et portræt? Hvorfor Agnetes portrætter? Jeg interesserer mig for forholdet mellem mennesker, fordi det er i forholdet til andre, vi kan ændre hinanden og os selv.
Et portræt er netop et forhold: En relation mellem kunstner og den, der bliver portrætteret. Det menneske, som du ser på billedet, er jo det menneske, som kunstneren har set – det er en fortolkning af et menneske.
Så kunstneren er tilstede og i Agnetes tilfælde meget tilstede i billedet. De farver, som Agnete ser i hud og hår, kan jeg ikke se i et ansigt. Men når Agnete viser mig dem i et portræt, så ser jeg farverne – og den dybde, som de giver.
Derfor fungerer portrættet også som en invitation til at møde det menneske, som er portrætteret – kunstneren har lavet sin version, du er inviteret til at danne dig dit eget indtryk. Jeg oplever kvinderne, som Agnete portrætterer, som både intimt tilstede og let distancerede eller eftertænksomme. Det imponerende, smukke farvespil i ansigtets hud og udtrykket i kropsholdning, øjne, mund synes netop at sige det:
“Kom! Lad dig inspirere – men tro ikke, at du får sandheden om hvem jeg er.” Jeg synes, at det er respektfuldt og rigtigt.
Det er mærkeligt at se sig selv fortolket. Jeg er der, og jeg er der ikke. For mig er der intet andet valg end at overlade portrættet til sig selv – og selv se på det som en kilde til inspiration, snarere end den fulde sandhed om mig.
Der er brug for, at vi inspirerer hinanden. Især som kvinder. Der er et tomrum i historien, hvor kvinderne burde være. Det skal fyldes ud. Og der er en verden, vi skal forandre, så vi reelt kan leve ligeværdige og mangfoldige liv med plads til de forskelle, der afspejler den enkeltes valg. Sådan at vi skaber en fremtid uden et tilsyneladende tomrum, der hvor kvinderne er – fordi kvinder stadig må tåle ulige løn, ulige magt, ulige sikkerhed og tryghed.
Agnete Brinch’s portrætter inspirerer mig. Nye farver, toner, indsnit og indkig til Thit Jensen, Karen Blixen inspirerer. De viser kvinder, som traf det valg at være tilstede, være synlige, handle. Derfor forandrede de vores verden og banede vejen for os andre. Og det er et valg. Men fordi portrætterne ikke er konfronterende og ikke klæder mennesket af, så bliver der en del af deres liv ufortalt – noget de holder for sig selv. Og det er meget bedre end at få “hele historien”. Det giver plads til ufuldkommenhed, fejl, det levede liv. Og dermed plads til den inspiration og det skub, som vi har brug for: Vores verden trænger til forandring og vi kan gøre det sammen.
Margrethe Vestager
