Kvinder ved havet
Kvinder ved Havet – i Nymindegabmalernes fodspor
Agnete Brinch er fascineret af Nymindegabmalernes fortolkninger og har til denne udstilling malet inde på Nymindegab Museum omgivet af deres værker, ligesom hun har haft staffeliet med ude i det klitlandskab, hvor de stod for mere end 100 år siden. Agnete Brinch drages af poesien i landskab og farver, som går fra tone til tone, og skaber musik i formsproget – en ind- og udadskuende spejling. Dette land ude vestpå har udover at være Agnete Brinchs og hendes families hjemstavn også inspireret udfra det kulturhistoriske. Landskabsmalerier, portrætter og familiefotografier, er blevet til udsnit, abstraktioner og parafraser, som genfortæller historien om kunsten og livet, som blev skabt og levet her, inspireret af den storslåede natur og persongalleriet.
Kvindelige kunstnere, trådte af en sti som formede dem, som personer i deres egen ret. Fra Anna Ancher, Marie Luplau, Sofie Holten, Maria Thymann og Marie Sandholt m.fl. drages hun af deres mod, faglighed og pionér-ånd.
Som kunstner dokumenterer Agnete Brinch og inspireres af, hvordan den afbillede kvinde på godt 150 år har ændret sig fra blysomt objekt til stærkt subjekt i sin egen ret. Hun beundrer både kvinder, der har mod og vilje til at bryde med samtidens forventninger, og kvinder, der var og er limen i vort samfund, i Danmark. De gjorde og gør en forskel. Hendes fascination har udmøntet sig i kunstprojektet Kvinder, der forandrer verden, hvor hun fortolker sine rollemodeller.
Refleksioner fra arbejdsprocessen:
”Jeg beundrer kunstnerkoloniens malere, og jeg har udfordret mig selv ved at gå i deres fodspor.”
”Jeg fortolker det vestjyske landskab og kombinerer det med portrætter af mere eller mindre markante og betydningsfulde kvindelige rollemodeller.”
”Jeg fortolker datidens stille kvindeskikkelser, som nærmest skyggedansede, mens de udførte deres daglige dont og udgjorde limen i de små samfund omkring.”
”Jeg krydser mine egne spor og mine formødres i den del af Danmark, som for mig er eventyrets og mit barndommens land.”
”Jeg gentænker datidens værker og sætter dem i et nyt perspektiv og relaterer datidens syn på kønnene til nutidens.”
”Jeg vil udfylde det tomrum i historien, hvor kvinder burde være. Jeg tror på styrken i at have gode rollemodeller, som vi kan spejle os i.”
Agnete Brinch
Galionsfigur på land, Kæmp for alt hvad du har kært II
Natur og kunst kan alt, men skal intet. At skabe kunst, som er samtidsorienteret, med FN's verdensmål som et etisk kompas giver for mig mening, Jeg har fundet mit livsformål: gennem kunsten at skabe nærvær, rum og ro til eftertanke. Naturen giver enkelthed og sammenhænge. Den giver ro og mening. Æstetikken og lyset i naturen er meningen med livet. Uden den er vi fortabte. Kloden skal nok overleve, men gør vi? En galionsfigur går på land for at kæmpe for alt, hvad hun har kært. En skildring af en rygvendt kvinde iført en boksehandske kan kun opfordre til den fortsatte kamp for vores og klodens overlevelse, kønnenes ligestilling og ikke mindst troen på, at vi, som enkeltindivider, kan gøre...
Maria Thymann uden hund
Maria Thymann – dansk kunstner Maria Christine Thymann (1867–1928) var en dansk maler aktiv i Danmark i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Hun er især kendt for sine malerier, herunder landskaber og scener med relation til den danske kunstnerkoloni i Nymindegab på Vestkysten, hvor malere ofte tiltrak sig inspiration fra naturen, kystlandskabet og det lokale liv ved Ringkøbing Fjord. Thymann vakte opsigt, når hun var på arbejde, da hun ikke, som andre kunstnere, vandrede ud i landskabet for at finde sin inspiration. Hun kørte i en jumpe og medbragte her alt sit grej. Thymanns malerier har været solgt på auktion både i Danmark og internationalt,...
Kvinder i landskab, Skallingen
Som kunstner dokumenterer jeg og inspireres af, hvordan den afbillede kvinde på godt 150 år har ændret sig fra blysomt objekt til stærkt subjekt i sin egen ret. Jeg beundrer både kvinder, der har mod og vilje til at bryde med samtidens forventninger, og kvinder, der var og er limen i vort samfund, i Danmark. De gjorde og gør en forskel. Min fascination har udmøntet sig i kunstprojektet Kvinder, der forandrer verden, hvor jeg fortolker mine rollemodeller. I Nymindegab opstod sidst i 1800-tallet en kunstnerkoloni, som malede naturen og det daglige, slidsomme liv i datidens fiskerleje. Jeg er fascineret af deres fortolkninger og har været så heldig at kunne male inde på Nymindegab...
Kvinde på vej i landskab
Den rygvendte kvinde er på vej, men mod hvad? Hun er tavs. Måske hun er ”den talende tavshed”, som et ubeskrevet blad i en bog – oplagt til refleksion og efterrationalisering. Hun symboliserer for mig en fremtid, hvor kvinder er og ses med deres forskellige styrker. De seneste 150 år har den afbillede kvinde ændret sig fra blysomt objekt til stærkt subjekt i sin egen ret. Forandring til en ny verden begynder med måden, som verden ser på kvinder. Vores syn på kvinder starter med os selv, og hvordan vi ser på piger og kvinder.
Kæmp for alt du har kært..
At male er at håbe - at kæmpe for alt hvad jeg har kært. At maler at håbe - at håbe for vore børn og børnebørns fremtid - at håbe for jordklodens fremtid! Dramaet i maleriet skabes blandt andet ved at placere personerne fysisk i et stort tomrum, under en mørk himmel eller med en dramatisk baggrund. Lyste og kontrasten fremhæved, når det helt lyse møder det helt mørke. Der skabes igen og igen musik ud fra farvetonernes poesi. Vi længdes, vi drages, vi føler.