Om
Agnete Brinch er en kunstner, hvis mål er at materialisere nærvær. Gennem sin fortolkning af både fortid og nutid skaber kunstneren autentiske værker. Indtryk udtrykkes og visualiseres som moderne portrætabstraktioner.
Med sin portrætserie KVINDER DER FORANDRER VERDEN har Agnete Brinch opnået både national og international anerkendelse.
Portrætterne er Agnete Brinchs kommentarer til historiske og nulevende kvinder, som alle i høj grad har bidraget i deres ønske om at gøre verden til et bedre sted. Serien understøtter FN’s femte af sytten verdensmål: om kvinders og pigers universelle rettigheder og muligheder. Ved at støtte kvinder og piger støtter hun alle mennesker, og hun støtter alle sytten mål.
Agnete Brinch fortolker kvinder i en række værker: Hun skaber en stille scene. Værkerne taler til både dine følelser og sanser, uden for tid og sted.
Uden for rammen, uendeligheden, inden for rammen, en rolig stilhed, hvor kvinderne træder ind på scenen. Værket skaber et rum og et hop i tid, der lader øjet hvile, nyde – og forelske sig!
Udover kvinder, der ændrer verden, er Agnete inspireret af sine egne døtre, mødre og søstre – og af historiske kunstnere som Leonardo da Vinci, Johannes Vermeer, Berthe Morisot, Edgar Degas, Elisabeth Jerichau Baumann, Vilhelm Hammershøi og mange andre kunstnere.
Modtager af Varde kommunes Kulturpris 2022 og nomineret til ProVardes “Nye erhvervsnavn 2023”.
VISION, MISSION OG VÆRDIER
MIN VISION er med kunst, mod og frihed i eget værelse at bidrage i det offentlige rum til mening, refleksion og tanken om noget større ….
MIN MISSION er at skabe og formidle varig kunst med nærvær og indsigt til mine med-mennesker, hvor følelsen er alt.
VORES VÆRDIER at vi er; NÆRVÆR, MOD og HÅB.
En stor tak for støtte og bidrag til vores projekter til:
Johan Hoffmann Fonden
Blue Water Fonden
Bel Air Aviation
Axel Muusfeldts Fond
Esbjerg Kommune
Hounissen Group
Kirk Larsen & Asanius
Claus Sørensen Fond
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Ringkøbing-Skjern Kommune
Esmark Feriehusudlejning