Natur og kunst kan alt, men skal intet.
At skabe kunst, som er samtidsorienteret, med FN’s verdensmål som et etisk kompas giver for mig mening, Jeg har fundet mit livsformål: gennem kunsten at skabe nærvær, rum og ro til eftertanke.
Naturen giver enkelthed og sammenhænge. Den giver ro og mening. Æstetikken og lyset i naturen er meningen med livet. Uden den er vi fortabte. Kloden skal nok overleve, men gør vi?
En galionsfigur går på land for at kæmpe for alt, hvad hun har kært. En skildring af en rygvendt kvinde iført en boksehandske kan kun opfordre til den fortsatte kamp for vores og klodens overlevelse, kønnenes ligestilling og ikke mindst troen på, at vi, som enkeltindivider, kan gøre en forskel.
