Helle Thorning-Schmidt
14.12.1966-
Cand.scient.pol, Danmarks første kvindelige formand for Socialdemokratiet og Danmarks første kvindelige statsminister, erhvervskvinde samt ambassadør for WOMEN WHO CHANGE THE WORLD
Helle Thorning-Schmidt har med sin kontante udstråling og sin internationale gennemslagskraft hurtigt gjort karriere og har opnået både min og manges opmærksomhed og respekt. Jeg havde forberedt mig på at møde en dygtig forretningskvinde med et smukt ydre og for mit eget vedkommende med en forventning om en distance. Men jeg kunne ikke have taget mere fejl. Jeg mødte en hjertevarm, imødekommende kvinde, der inviterede mig ind i sit univers med stor åbenhed. Jeg mødte en modig og klog kvinde, der på alle måder inspirerer ved at gå forrest i kampen for ligestilling og bedre vilkår for alle, nationalt som globalt.
