11.09.1881 – 24.05.1972
Skuespiller, forfatter
Asta Nielsen var en af stumfilmtidens store stjerner. Hun begyndte sin karriere på teatret. Hun var en stærk, uortodoks og selvrådig kvinde, som levendegjorde en lang række dramatiske og tragiske kvindeskæbner styret af grænseløs passion. Fra 1911 indspillede Asta Nielsen en lang række melodramaer i Tyskland, men hun vendte hjem til Danmark i 1936.
Hun blev hædret af New York Times som den største kunstner inden for stumfilm. Som den eneste dansker har hun en afdeling på TV-Museet i Berlin samt en stjerne i fortovet på Walk of Fame, Berlin.
Hun udgav i 1945-46 sin selvbiografi: Den tiende Muse. Hun skrev noveller til ugeblade og magasiner og læste op i radioen. Som 86-årig forkastede hun med stor kamplyst den film, som Laterna Film med forfatteren Henrik Stangerup som instruktør havde produceret om hende, og skrev og instruerede så selv en ny portrætfilm, Asta Nielsen, som blev færdig i 1968. Asta Nielsen tog kampen op og var en selvstændig kvinde livet igennem.
