Emilie Mundt Akryl og olie på lærred 70×50 cm

Emilie Mundt (1842-1922)

Billedkunstner

Emilie Mundt kæmpede for kvinders rettigheder og bidrog selv til ligestillingen ved at oprette en kunstskole for kvinder sammen med sin partner Marie Luplau (1848-1925). De to kunstnere havde i 1874 afprøvet grænserne på Kunstakademiet ved at søge ind. De fik afslag med den begrundelse, at de ikke kunne tegne efter mandlig nøgenmodel. Man frygtede fra akademiets side, at synet af den nøgne krop ville vække upassende lidenskaber hos kvinderne.

I stedet grundlagde de deres egen skole, som fik stor betydning både praktisk for kvinder med kunstnerambitioner og i en større politisk sammenhæng, hvor deres skole lagde pres på det forstokkede Kunstakademi.

Emilie Mundt var en central figur i de netværk, der opstod omkring kvindesag og kunstuddannelse for kvinder i slutningen af 1800-tallet. Som kunstner er hun især kendt for sine mange skildringer af fattige asylbørn.

Jeg fascineres af Emilie Mundt. Hun er fra en tid, hvor kvindelige kunstnere havde vanskelige kår, men hun trodsede samtidens forventninger til kvinderollen og gik sine egne veje. Hun var en mønsterbryder og en rollemodel, som vi kan spejle os i både dengang og nu. Hun satte med sin kunst børns vilkår på dagsordenen før, at vi begyndte at tænke på dem som individer. Hun er en af de kvinder, som vi står på skuldrene af, og som jeg er taknemmelig for at kende til.