1499–1552
Katharina von Bora var en central, men længe overset skikkelse i den protestantiske reformation. Hun var gift med reformatoren Martin Luther og spillede en afgørende rolle i både hans personlige liv og i opbygningen af det lutherske præstehjem.
Katharina blev født ind i en lavadelig, men fattig familie i Sachsen. Allerede som barn blev hun sendt i kloster, først i Benediktinerordenen og senere i et cistercienserkloster. Her fik hun en grundig uddannelse og levede som nonne, indtil reformationens idéer begyndte at sprede sig. Inspireret af Martin Luthers kritik af klostervæsenet flygtede Katharina sammen med 11 andre nonner fra klosteret i 1523 – en handling, der var både farlig og skandaløs på den tid.
Efter flugten stod Katharina uden forsørgelse, da ugifte kvinder havde meget få muligheder i samfundet. I 1525 giftede hun sig med Martin Luther, hvilket vakte stor opsigt. Ægteskabet blev et vigtigt symbol på reformationens syn på ægteskabet som en naturlig og gudgiven livsform – også for præster.
Som fru Luther styrede Katharina husholdningen i Det Sorte Kloster i Wittenberg, som fungerede både som hjem, pensionat og arbejdsplads. Hun stod for økonomi, landbrug, brygning af øl, dyrehold og gæstfrihed over for studerende, præster og reformatorer fra hele Europa. Hun var kendt for sin effektivitet, selvstændighed og stærke vilje og blev ofte omtalt som “Herr Käthe”.
Katharina og Martin Luther fik seks børn sammen, og hun tog sig også af forældreløse børn. Efter Luthers død i 1546 kom Katharina i økonomiske vanskeligheder, da kvinder havde begrænsede arverettigheder. Hun døde i 1552 efter en ulykke.
I dag betragtes Katharina von Bora som et tidligt eksempel på en kvinde, der udøvede lederskab, selvstændighed og indflydelse i en mandsdomineret tid og som en vigtig medskaber af den protestantiske familietradition.
