“Kunstner først, menneske efter”
Marie Luplau var præstedatter fra Varde. Hendes mor var ivrig forkæmper for kvindelig valgret, og selv blev Marie Luplau en af de kvindelige kunstnere, der aktionerede for at skaffe kvinder adgang til Kunstakademiet i 1874.
Marie Luplau beskrives som den første danske kvindelige friluftsmaler. Hun opsøgte igen og igen sin hjemstavn i Sydvestjylland og malede blandt andet en række landskaber af klinterne ved Ho Bugt og skildrede det såkaldte Lille Esbjerg med de jordhytter, nogle af havnearbejderne boede i, mens Esbjerg Havn var under opførelse.
Sammen med Emilie Mundt gjorde hun alt andet, end hvad samfundet forventede af kvinder i slutningen af 1800-tallet. De klippede deres lange hår af. De var kærester, selvom det var imod alle normer. De adopterede en datter, selvom det var hidtil uset. De udstillede på Charlottenborg og oprettede en kunstskole for kvinder.
Parret nægtede at acceptere de begrænsninger, som love og normer pålagde deres køn og seksualitet, både når det gjaldt at være kunstner og retten til at stifte familie.