Nicoline Kristine Larsen Akryl og olie på lærred 110×90 cm
Nicoline Kristine Larsen Akryl og olie på lærred 110×90 cm

Nicoline Kristine Larsen (1868-1960)

Teglværksarbejder og sandormegraver

Nicoline Larsen kom fra små kår og arbejdede hele sit liv. Som ung lærte hun at sy og vandrede efter tidens skik rundt til husmødrene på landet med sin symaskine. Senere fik hun arbejde på Måde Teglværk, hvor hun vendte mursten i 46 år. Uden for sæsonen på teglværket ernærede hun sig som ormegraver på vaden. Hun blev kendt som Danmarks ældste aktive teglværksarbejderske og arbejdede indtil få måneder før sin død.

Hvert år vendte hun omkring en halv million sten i tørreladen, trådte let og ubesværet på hønsestigens trin, for at nå de øverste hylder i de høje reoler og arbejdede med imponerende styrke. Trods folkepension fortsatte hun, fordi hun ikke kunne sidde stille – arbejdet og den friske luft var en uundværlig del af hendes liv.

Nicoline Larsen, der trods barske kår bevarer et positivt livssyn til det sidste, fortjener den største beundring. At hun så tillige fortsætter det fysisk hårde arbejde som teglværksarbejder indtil få måneder før sin død som 92-årig, afkræver blot yderligere respekt.