SCENEN ER SAT FOR – WOMEN WHO CHANGE THE WORLD

Portrættet har som genre flere lighedstræk med teatrets virke. Det har først og fremmest en særlig evne til at rette vores nysgerrighed mod en anden person, uanset om denne for betragteren er kendt eller ej. I portrættet er scenen sat for en prægnant og mulig dramatisk fremstilling af en bestemt person. Men måske mere væsentligt er det, at personen herigennem tildeles en mindeværdig rolle og bliver nærværende – også som inspiration for eftertiden. Således også portrætserien WOMEN WHO CHANGE THE WORLD, hvor billedkunstner Agnete Brinch udvælger og maler historiske og nutidige kvinder, der inspirerer hende.

Tre nye portrætter malet henover 2019 og 2020 er de seneste eksempler på kvinder, som, ifølge Brinch, på hvert deres felt går foran og gør en forskel: forfatter Suzanne Brøgger; forfatter, journalist og DR’s Mellemøsten-korrespondent Puk Damsgård; og politiker og tidligere statsminister, og Danmarks første kvindelige på posten, Helle Thorning-Schmidt. Alle tre er malet i en rigt facetteret koloristisk stil på en mørk baggrund, som på én og samme tid fremstiller dem både udtryksfulde og indadskuende. Med denne dramatiske, barok-ekspressive malestil lader Brinch ikke kun kvinderne fremstå karakterfulde. Hun lader herigennem forstå, at de portrætterede kvinder er fulde af karakter og dybde.

Med portrætserien WOMEN WHO CHANGE THE WORLD er der i høj grad tale om et kunstpolitisk projekt, hvis klare programerklæring er at sætte fokus på kvinder – både de, der i historien har opnået betydning og til stadighed inspirerer os, og de kvinder der i dag er med til at skabe en positiv forandring i verden. For selvom historien og nutiden er fulde af stærke og bemærkelsesværdige kvinder, er de stadig underrepræsenterede i mange af vores institutioner i samfundet i dag, ikke mindst i historiske dokumenter, som også portrætgenren tilhører.

Agnete Brinch finder opbakning til sit projekt i FN’s femte verdensmål, som tilsigter at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. Dette er stadig ikke givet mange steder i verden i dag. Og hvor kvinder har opnået adgang til uddannelse og stemmeret, og dermed mulighed for social, politisk og økonomisk ligestilling i samfundet, er det langtfra alle, der de facto oplever det i hverdagen. Brinch har med inspiration fra denne globale bevågenhed på problematikken gjort det til sin fineste opgave gennem sin kunst at bidrage til at rette op på dette forhold.

Det gør hun blandt andet i et nutidigt perspektiv, hvor hendes portrætter af nulevende forbilleder sætter scenen for nogle af de kvinder, der med kunstnerens egne ord, ’på det seneste har givet mod, velstand og diversitet til deres samfund’ og igennem deres præg på verden ’har udvist en beundringsværdig udholdenhed, vedholdenhed, autenticitet og muliggørelse’. Med en række portrætter af betydningsfulde historiske kvinder tager hun ligeledes et opgør med det historiske efterslæb.

Det giver af flere grunde god mening at Kunstforeningen GL STRAND på 110-årsdagen for Kvindernes Internationale Kampdag samtidig markerer dagen for afsløringen af Agnete Brinchs nye portrætter i serien af WOMEN WHO CHANGE THE WORLD.

Brinchs projekt ligger i tråd med et tilbagevendende fokus i GL STRAND, som hviler på kvinder, der i kunsthistorien har spillet en afgørende og interessant rolle, og som på trods af strukturelle hindringer har formået at skabe et væsentligt oeuvre. Dertil er bygningen, hvor GL STRAND har adresse allerede besjælet af stærke kvinder, der gennem tiden har gået aktivt ind for forandring og for at skabe muligheder for kvinders dannelse og uddannelse. I årene 1856-77 husede bygningen på Gammel Strand 48, som Kunstforeningen har ejet siden 1941, således Nathalie Zahles pigeskole. Og i 1886 blev en gymnastiksal for kvinder indrettet i de historiske rammer og muliggjorde, at kvinder kunne følge datidens nye sundhedsidealer.

Agnete Brinchs projekt med at videreformidle stærke kvindelige forbilleder til andres inspiration er i sig selv beundringsværdigt. Og lige præcis det, som vi kan bruge Kvindernes Internationale Kampdag til: at huske hinanden på, at vi alle har et ansvar for at ændre på de uligheder, som fjerner muligheden fra en stor gruppe i samfundet til at kunne handle forbilledligt og for en bedre verden.

Pernille Fonnesbech

Mag.art. i kunsthistorie og Kurator og Formidlingschef i Kunstforeningen GL STRAND

Translate »