Puk Damsgård
18.09.1978 –
Journalist, forfatter
Puk Damsgård er journalisten, der fortæller historier i nutid – direkte, modigt og uden omsvøb uanset tidens politiske holdninger og offentlige instansers ønske om indflydelse. Puk Damsgård tør gå det ekstra skridt og stille sig i skudlinjen, både bogstaveligt under sine reportager på direkte TV og i overført betydning.
Puk Damsgård forandrer verden i sine skildringer, både i billeder og på skrift. Vi kan alle spejle os i og inspireres af hendes mod, når hun skildrer hverdagen i verdens krigshærgede områder. Hun er nysgerrig efter det ukendte, det uopdagede og det ufortalte, og hun lader sine opdagelser komme til udtryk med stærke, selvstændige meninger og lader sig ikke styre af udefrakommende påvirkninger. Puk Damsgård skildrer livet og historierne blottet for en skjult agenda.
