SOLO udstilling ‘Skabelse’ i Zions Kirke

Hildegard Von Bingen, Evighed, Akryl og olie på lærred, 50x50 cm

 Kunstprojektssamarbejdet mellem Billedkunstnernes Forbund og Sydjyllands Vejkirker tager afsæt i mit kunstprojekt “Skabelse”.  

Det figurative er i centrum. Gennem årene har jeg arbejdet cirkulært ud fra skitser og værker, som undersøger motiv, metode og bærende kraft i gentagelsen af motiver og figurer. Jeg viderefører mit mangeårige fokus på mennesket som formende, handlende og en transformerende figur; indsat i en ny kontekst og fortælling. 

Jeg undersøger styrke og sårbarhed i det menneskelige udtryk. I kunstprojektet “Skabelse” flyttes dette fokus ind i kirkens rum. Projektet består af en hyldest til Anne Marie Carl Nielsen og Dronning Dagmar, fem helgenbilleder og en skulptur. Værkerne indgår i en dialog med stedets arkitektur, materialitet og kulturhistoriske betydning. 

Projektets nødvendighed ligger i dets undersøgelse af menneskets skabende potentiale i en tid præget af forandring. Det stiller spørgsmål til, hvordan vi forstår os selv i relation til historien og til fællesskabet, og hvordan nye erkendelser kan opstå i mødet mellem fortidens rum og samtidens kunstneriske praksis. Ved at arbejde i kirkerummet bringes samtidskunsten i dialog med en bredere offentlighed og med et sted, der traditionelt rummer eksistentielle refleksioner. 

Udstillingen er offentligt tilgængelig og indgår i vejkirkerne 

Samarbejdet mellem Billedkunstnernes Forbund og Sydjyllands Vejkirker forankrer projektet i både et professionelt kunstfagligt miljø og en veletableret offentlig platform.  

I mit arbejde har der været en gennemgående rød tråd med tanken og følelsen på at male med lige dele håb, mod og nærvær for og om mennesker – til mennesker. Fra hjerte til hjerte. Mine værker skal give indsigt og forståelse for mine medmennesker og mig. 

Tanken om håb, fred og at tænke på og ”kære om” det man har kært, er et gennemgående tema, i mine værker. Jeg arbejder med forskellige underlag af lærred, lyset, figurer og afgrænsede og flydende lag.  

Anne-Marie Carl Nielsen havde et livslangt kunstnerisk virke, som kun kan imponere enhver som krydser hendes vej. Hun er og forbliver en af vor tids største internationale billedhuggere.  Hun var gift med Carl Nielsen og det at de begge var udøvende kunstnere, er et unik billede på et makkerskab på godt og ondt, hvor de begge skabte stor kunst og med Carl Nielsens ord bidrog til ”Helheden”. 
Jeg bidrog med mit portræt til helheden af en vores store kunstnere – Anne-Marie Carl Nielsen i Kunstprojektet KVINDER DER FORANDRER VERDEN, som har eksisteret siden 2015.  

”Hun kom med fred” er støbt ind i foden af Anne-Marie Carl Nielsens skulptur af Dronning Dagmar ved Ribe. Drømmen og håbet om en mulig anden verden med fred, har motiveret mig til at lave et maleri af skulpturen, som nu er en del af denne udstilling i Zions Kirke. Det glæder mig i særlig grad at den har en plads i Esbjerg havns kirke indtil 1. oktober og kan bidrage til helheden med alle de symboler, som findes i dette billede.  

Denne udstilling, er til Kvinder og mænd der ønsker at forandre verden. Bevidst handle derudfra med venlighed og omtanke for hinanden og moder jord.  

Velkommen til Kunst i Vejkirker fra den 1. maj til den 1. oktober 2026