Ved afsløring af portræt på Gl. Strand Kunstforening d. 8. Marts 2020.

Kære Alle.

– som frivillig ambassadør for FN’s Verdensmål opfordrer jeg til at verdensmålene bliver til Hverdagsmål.

I dag med hverdagsmål nr. 5 om ligestilling, som Agnete Brinch arbejder for med sine billeder.

Vi husker jo nok, fra historiebøgerne, den russiske revolution i 1917, men måske vil man i fremtiden kunne læse om bevægelserne, omvæltningerne 100 år senere, nemlig i 2017, da mændene blev en del af den feministiske bevægelse. Allerede i efteråret 2016 gik strikkekonerne i gang. Ikke som under den franske revolution, hvor de sad og hyggede sig med strikketøjet ved guillotinen imedens hovederne rullede, men der blev strikket lyserøde kattehuer, så man var klædt på til kvindemarchen i Washington, januar 2017, ved indsættelsen af Donald Trump. Og marchen bredte sig verden over og mænd trak huerne på. I og med mændene blev en del af kampen, blev feminismen opgraderet 2.0 og forleden erklærede FN’s generalsekretær Antonio Guiteres sig ’Firm feminist’. Altså det er en feminist, der er fast i kødet. Feminismen er blevet en kamp mod nyfascismen for alle køn.  Desværre blev verdensmarchen i 2017 ikke så meget en kamp for udvikling, som en protest mod tilbagerulningen af fremskridtet, for det er gået tilbage for kvinderettighederne siden topmødet i Beijing for 25 år siden. Og fordi Trumps regime har betydet tilbagetrækning af udviklingsprojekterne, der handlede om kvinder, som et evangelisk protest mod den fri abort navnlig i Afrika. Med Trumps regime er kvindernes reproduktive rettigheder og helbred kommet i farezonen. I juli 2017 opstod der derfor protestbevægelsen #SheDecides. En global demonstration, der fokuserer på kvinden, som global borger med selvbestemmelse over egen krop, liv og fremtid. I 2017 opstod ligeledes protestbevægelsen #Metoo, der startede med anklagerne mod Hollywood Mogulen Harvey Weinstein, hvor dommen netop er faldet. #Metoo er dermed sanktioneret, rent juridisk, som en retfærdig bevægelse. Ingen kvinde skal herefter føle sig i farezonen for overgreb ved at gå på arbejde eller føle sig tvunget til at indgå lyssky overenskomster for at sikre sig en professionel fremtid. Hvis sagen havde været tabt, havde retsstaten haft et problem. Det har de mænd og kvinder også, som klager over #Metoo. For snart 50 år siden skrev jeg et essay ”Voldtægt”, men det var en enlig svale. I mellemtiden er det blevet til en masseprotest og for kvinder verden over en befrielse endelig at kunne tale højt om uønskede seksuelle kontakter uden skyld og skam og at blive troet. Den ny feminisme version 2.0 indebærer kampen mod kvindelemlæstelse, omskæring. WHO anslår, at der bruges 1,4 mia. om året i forbindelse med helbredskomplikationer, som følge af kvindelig omskæring. Jeg tror, der i Cairo, er 80% kvinder, der er omskåret (Puk Damsgård bekræfter). Det er en praksis, der varetages af kvinder, PÅ kvinder og som må brydes af kvinder.. Den ny feminisme indebærer kampen mod børneægteskaber #GirlsNotBrides. 23 piger under 18 bliver gift i minuttet. Det er en pige hvert 3. sekund. Unicef betegner børneægteskaber, som vold mod piger, der går glip af skolegang, uddannelse og en fremtid. Unicef svarer igen med #GirlsGetEqual om udviklingen af pigers tekniske færdigheder, navnlig indenfor IT. Og så har jeg ikke engang fået nævnt at kvinder, hver dag lægger over 12 mia. timer på ulønnet arbejde om dagen. Et ulønnet arbejde, der er helt vitalt for opretholdelsen af samfundet og behøver jeg sige, at alt feminiseret arbejde har lavstatus overalt på jorden. Og nu viser det sig ovenikøbet, hvordan den globale opvarmning rammer kvinder mest i kampen på ressourcer. Jeg har engang sagt, at jeg var afghansk feminist, men nu er jeg altså også blevet kurdisk feminist og det har jeg været siden i sommer, hvor Puk (Damsgård) og jeg undersøgte kvindetiltagene i syrisk Kurdistan.  Hvor vi mødte de kvindelige militser, der havde bekæmpet Islamisk Stat og hvor man på græsrodsniveau eksperimenterede med drømmen om en helt ny type samfund med kvinders behov i fokus. Visionen blev i første omgang ødelagt, da Trump trak amerikanerne ud, som beskyttelse og Tyrkiet gik ind og bombede vores kvindelandsby. Kvindebevægelser kan gå under jorden, men visioner kan ikke bombes væk. De bevæger sig – også i dag med Agnetes billeder.

Translate »