Asta Nielsen
11.09.1881 – 24.05.1972
Skuespiller, forfatter
Asta Nielsen var en af stumfilmtidens store stjerner. Hun begyndte sin karriere på teatret. Hun var en stærk, uortodoks og selvrådig kvinde, som levendegjorde en lang række dramatiske og tragiske kvindeskæbner styret af grænseløs passion. Fra 1911 indspillede Asta Nielsen en lang række melodramaer i Tyskland, men hun vendte hjem til Danmark i 1936.
Hun blev hædret af New York Times som den største kunstner inden for stumfilm. Som den eneste dansker har hun en afdeling på TV-Museet i Berlin samt en stjerne i fortovet på Walk of Fame, Berlin.
Hun udgav i 1945-46 sin selvbiografi: Den tiende Muse. Hun skrev noveller til ugeblade og magasiner og læste op i radioen. Som 86-årig forkastede hun med stor kamplyst den film, som Laterna Film med forfatteren Henrik Stangerup som instruktør havde produceret om hende, og skrev og instruerede så selv en ny portrætfilm, Asta Nielsen, som blev færdig i 1968. Asta Nielsen tog kampen op og var en selvstændig kvinde livet igennem.
Jeg fortæller med mine portrætter og mit skriv om Asta Nielsen om en kvinde, der forandrede verden og stadig bidrager til at forandre verden ved at være et passioneret eksempel på, at vi er frie til at påvirke vores livsvilkår, kvinder såvel som mænd.
Kunsttryk af Agnete Brinch er lavet som giclé print for at sikre den bedst mulige kvalitet.
Giglé-tryk opfattes som en slags moderne litografi. Printene er lavet af hurtige pigmenterede farver på et 100 % syrefrit bomuldspapir med børstet overflade for at forstærke oplevelsen og uddybe farverne.
Kunsttrykkene er i begrænset antal -100 stk. De er alle med serienummer og signeret af Agnete Brinch.
På siden finder du et udvalg af værkerne, MEN vi har mange flere i vores værksted beliggende i Kirkevej 1, 6857 Blåvand.
Skriv til 60 95 79 15 eller mail til post@agnetebrinch.dk for andre henvendelser.
Bemærk!! Der kan være op til 2 ugers leveringstid.
Alle kunsttryk er uden ramme.
