Forvandlingen fra uro med mange lag i stærke farver og ekspressive strøg til ro med balance i farver og strøg skaber et eget rum for billedets talende tavshed. En tavshed, der kan understøttes af at blive gjort ikke nærværende på syn eller i tale.
Et stille rum til refleksion og den private sfære. Som ved Virginia Woolfs romantitel “Eget værelse” taler det nedadvendte eller bortvendte blik sit eget sprog i lige så høj grad som den rygvendte kvinde. Du får kun en flig af historien og skal selv digte dig til resten, så billedet bliver endnu mere dragende og interessant.
Et udtryk af en kvinde, der ligesom kvinderne i Hammershøis 1800-tals univers, blev set, men ikke hørt. Man kan næsten sige, at hun var en del af hjemmets interiør.
I dag ses kvinder, og høres kvinder i høj grad mere end i 1800-tallet. Dog er der stadig kampe at kæmpe, hvilket jeg gør med mine billeder og foredrag. Kampe for ligeret for begge køn. Kampe for indsigt og bevidstgørelse. Måden, som vi ser på piger, kvinder, er nødvendig at sætte fokus på, så vi fremadrettet tænker os om, når vi taler og agerer omkring vores unge.
Nordic Noir er et udtryk, som jeg rigtig godt kan lide. Det mørke fremhæver lyset, og samtidig er der en melankoli. Igen en kontrast, som inspirerer mig malerisk og sprogligt i en grad, så jeg har det, som en gennemgående sort tråd i mit arbejde.