Johanne Luise Heiberg II, Akryl og olie på lærred, 80x80 cm

Johanne Luise Heiberg

22.11.1812 – 21.12.1890 

Skuespiller, balletdanser, instruktør, forfatter, dansk 

Johanne Luise Heiberg kom af små kår. Hun var udstyret med en jernvilje og en udstråling ud over det sædvanlige. Hendes forældre tjente blandt andet til livets ophold ved at have pensionærer på kost, herunder en sanger, og udleje et lokale til danseskole. På den måde fik Johanne Luise Heiberg dansetimer og sangtimer.  

Hun blev optaget på Det Kgl. Teaters Balletskole samtidig med, at hun fik undervisning i skuespil og blev til sidst elev ved Det Kgl. Teater. Her så den 21 år ældre Johan Ludvig Heiberg hende og begyndte at skrive roller til hende. Da Johanne Louise var 17 år, tilbød hans mor Thomasine Gyllembourg – en af Danmarks første forfatterinder – at huse hende, og gradvist blev hun oplært i færdigheder og emner, der ellers med hendes jævne baggrund og nødtørftige skolegang var lukket land. Året efter giftede hun sig med Johan Ludvig Heiberg. 

Fra hun var 14 år til 52 år spillede Fru Heiberg, som hun blev kaldt, ca. 275 roller. Derefter blev hun Det Kgl. Teaters første kvindelige instruktør. Hun var også en ivrig brevskriver, ligesom hun under pseudonym skrev bladartikler om kvinder, teater og kirke. Hendes selvbiografi i fire bind blev udgivet efter hendes død. Den anses som et dansk hovedværk af internationalt format. 

Johanne Luise Heiberg var modig og hårdtarbejdende. Hun blev sin tids største danske skuespiller. I 1882 fik hun som den første kvinde nogensinde Fortjenstmedaljen i guld.  

En kvinde, der i sin egen tid forandrede verden og til stadighed bidrager med at forandre verden. På sin egen måde bidrog hun til mønsterbrydning og blev i sin samtid en betydningsfuld meningsdanner på godt og ondt. Vi står på skuldrene af en rollemodel, som skrev sin egen historie ind i historien. 
Ved interesse kontakt +45 60957915 eller post@agnetebrinch.dk