Anna Hammershøi (1868–1935)
Anna Hammershøi er en af de mest genkendelige, men også mest gådefulde personer i dansk kunsthistorie.
Hun blev i 1891 gift med Vilhelm Hammershøi, der gennem hele ægteskabet brugte hende som model og deres ægteskab, der var meget privat, fik således kunstnerisk betydning, da hun optræder i hans mest kendte værker, ofte set bagfra, i stilfærdige rum med dæmpede farver og sparsom indretning.
Anna Hammershøi var ikke blot en passiv model. Hun spillede en central rolle i opbygningen af det særlige univers, som Hammershøis kunst er kendt for. Hendes rolige fremtoning, enkle påklædning og tilbagevendende positurer understøttede maleriernes stemning af stilhed, eftertænksomhed og indadvendthed.
Hun fremstilles sjældent med ansigtet vendt mod beskueren, hvilket har bidraget til fortolkninger af hende som et symbol på anonymitet, ro eller distance – men også som et selvstændigt, stærkt nærvær i rummene.
Inspirationen i mit værk er tydeligt, men jeg forsøger også at gøre op med den tavshed, som kvinder på Vilhelm Hammershøis tid levede med. At blive set men ikke hørt..
Mørket fremhæver lyset, og samtidig er der en melankoli. Igen en kontrast, som inspirerer mig malerisk og sprogligt i en grad, så jeg har det, som en gennemgående sort tråd i mit arbejde. De grålige, grønlige, brunlige og blålige nuancer af sort fortæller en historie om Nordens farver som en tysthed, der giver genklang i det tavse portræt.